Giv personlige gaver, der ikke står på ønskelisten

    0
    235
    Gaver

    Det er dejligt og skønt at give gaver for derefter at se deres reaktioner, når de pakker op, men det er bare lidt sjovere, når der er tale om en gave, som ikke står på nogen ønskeliste nogen steder. Der er som sådan ikke noget galt i at købe en ting, der står på fødselarens ønskeseddel, for det sparer både tid, og så er man sikker på, at det falder i god jord hos modtageren. Men tænk engang, hvor glad du selv ville blive, hvis du modtog en gave, hvor man kunne mærke, hvor meget tid, energi og omtanke, afsenderen havde lagt i den. Ville det ikke være dejligt? Jo! Derfor kan du i det følgende få lidt inspiration til, hvordan du kan give en gave fra hjertet til den næste fødselsdag, bryllup, barnedåb, venindemiddag, eller hvad det nu måtte være. Her er både inspiration at finde til den helt lille, den studerende, og til de voksne.

    Hav modtageren i tankerne

    Det vigtigste, når du giver en gave, er ikke, hvad du giver, eller hvor meget det koster, men i stedet om det passer til den, du har i tankerne. Det duer for eksempel ikke at give en topmoderne og moderigtig lysestage eller porcelænsskål, hvis modtageren sætter pris på retro – og genbrugssting.

    Skal du købe en gave til en lille nyfødt (eller nok nærmere dets forældre), kan det være fristende bare at give noget, de ønsker sig. Men der sker ofte det, at de får 3 styk af det samme stykke legetøj, og så er din gave blot en del af mængden. Vil du gerne give en ting, der går lige i hjertet og i minderne, er det en rigtig god idé med en super sød fødselstavle, som er et unikt minde om den lille ny. En fødselstavle er både til baby, men i særdeleshed også til forældrene.

    Er du i det kreative hjørne, kan du snildt lave dit eget gavekort, der lyder på noget, som du ved, fødselaren/brudeparret/og så videre ville værdsætte. Det kan være hverdagsting, som du ved, trækker tænder ud, eller du kan finde på noget helt nyt, som du synes, de skulle prøve.

    Den er klassisk, men skøn. En weekend getaway eller en dagstur i spa. Ah, der er ikke noget bedre end at få løsnet op i muskler og led efter en lang arbejdsuge. Der findes mange forskellige typer af ophold, og du kan jo snildt vælge et, hvor du kan komme med, så i kan få noget kvalitetstid sammen!

    En lækker madkurv med lækre råvarer, slik, godter, nipsting og andet lækkert kan alle bruge. Det er så hyggeligt at få, og der er til mange timers hygge. Køb ind løbende, når du alligevel er ude at handle, og find en flot kurv på et loppemarked eller i en genbrugsforretning. Som supplement kan du også tilføje en masse hjemmelavede ting i kurven, som for eksempel chokoladepålæg, syltetøj, småkager, syltede rødløg, og så videre. Top det hele med et personligt skrevet kort, og så er du godt kørende!