Johannes Deler ud af Nogle Sider fra Livets Bog

    0
    77

    Hej alle sammen! Mit navn er Johannes, og jeg er en ung mand på 22 år. Jeg er ikke en af de kendte mennesker du ser i fjernsynet, og ej heller har jeg opnået nogle ting, som ingen andre har formået at gøre før mig. Jeg er alt i alt ganske ubetydelig, og ikke noget særligt. Ikke for dig i hvert fald: for mig, er jeg ret essentiel. Men det er nu bare for at sige, at vi alle sammen kan lære noget af hinanden. Hvis du taler med dine forældre, vil du lære noget, fra nogen der er ældre end dig og voksede op i en anden tid. Hvis du taler med et barn, vil du lære noget om, hvordan den moderne verden ser ud fra et barns perspektiv. Alle har deres helt eget unikke syn på verden. Men bare fordi vi ser verden forskelligt, så betyder det ikke, at vi ikke kan lære noget af hinanden. Tværtimod: for ingen ser verden som den virkelig er. Men alle ser et unikt udsnit af verden. Så jo mere vi snakker med hinanden, jo mere lærer vi om hvordan verden virkeligt hænger sammen.

    Så derfor deler jeg her ud af nogle sider fra livets bog. Mine egne personlige oplevelser, som jeg tror vil kunne inspirere dig til at leve dit liv til det ypperste. Selv hvis det ikke inspirerer dig til nogen særlig handling, så håber jeg, at det stadig vil udvide din horisont, så du kan lære noget.

    Jeg vil starte med at fortælle om min tid på Efterskole. Det var nemlig her, jeg først begyndte at tage føring med mit eget liv. Ind til da, havde jeg bare gjort alt hvad jeg havde fået besked på. Jeg valgte ikke at begynde i folkeskolen: det var bare et sted, mine forældre sendte mig hen. Det er jo nu engang det man gør. Jeg stillede ikke engang spørgsmål ved det. Det gjorde du nok heller ikke, da du begyndte i første klasse, vel? Man ser jo ens forældre som de her alt vidende væsner, som man bare adlyder. Men efterskolen var mit valg. Det var første gang, jeg tog en voksen beslutning: at jeg overvejede hvad jeg gerne ville, og aktivt foretog de handlinger der skulle til, for at komme tættere på det.

    Det var en stor oplevelse, og et enormt pres, pludselig at være ansvarlig for mit eget liv. Det var både lettere frustrerende og samtidig fantastisk, at finde ud af, at beslutningen om at starte på efterskole kun var starten. Hver evig eneste dag på efterskolen, var pludselig også noget, jeg selv havde ansvar for. Jeg blev kastet ud af det liv, hvor mine forældre ikke bare bestemte, men også tog sig af alt det praktiske i mit liv. Nu var jeg selv ansvarlig, måtte selv gøre alting, men var til gengæld også den, der tog beslutningerne.