Sådan Forbedrer i Hjemmet med Fair Kompromiser

0
50

Selvom man har sagt ja til hinanden i kirken, og boet sammen i årevis, så kan man stadig godt blive uenige om tingene. Faktisk er det som om, at jo længere man har kendt hinanden, jo mere opmærksom bliver man på sine forskelligheder. Det er der som sådan ikke noget i vejen med, så længe man stadig kan få det hele til at hænge sammen. Hemmeligheden er at kunne værdsætte, eller i værste fald acceptere, hinandens forskelle, og måske prøve at vende disse ting til noget positivt.

Et af de steder, hvor der let kan komme gnidninger i et ægteskab, er i indretningen og vedligeholdelsen af ens hjem. Jeg ved ikke om det direkte er en forskel imellem mænd og kvinder, men der er i hvert fald en stor forskel imellem hvad jeg mener er vigtigt, og hvad min kone synes at prioritere. Jeg har set lignende forskelle i andre parforhold, men jeg kan ikke sige med sikkerhed, om det er en køns-ting eller ej. Det er som sådan også ligegyldigt: faktum er, at folk er forskellige, og disse forskelle kan føre til gnidninger og misforståelser.

Når man ejer et hjem, så har man et vist ansvar for at forbedre og vedligeholde det hjem. Hvis du selv ejer et hjem, så er du sikkert allerede klar over, hvor meget arbejde der er forbundet med den opgave. Det kan dog også være ganske fornøjeligt at lave den slags arbejde, og man nyder jo selv godt af det i sidste ende. Den største hovedpine med forbedrings-arbejdet er faktisk at definere hvad der er en forbedring. Hvor bør man lægge sine kræfter? Det er her, hvor min kone og jeg har meget forskellige idéer om tingene.

I starten var det noget, der ofte kunne føre til skænderier. Vi så tydeligvis verden forskelligt, og selvom vi prøvede ihærdigt og stædigt, så lykkedes det os aldrig, at overbevise den anden om at vores syn på verden var det rigtige.

Så hvad gjorde vi ved det? Vi valgte at lave fair kompromiser. Det gik op for os, at vi var to mennesker der boede i det samme hjem. Det betød at vi begge havde ret i, hvad der ville forbedre hjemmet: bare fra to forskellige perspektiver. Så hvis jeg vil lave en forbedring af hjemmet, så må jeg acceptere det kompromis, at min kone også laver noget, som hun ser som en forbedring.

Min kone syntes eksempelvis, at det ville pynte ganske gevaldigt med en le klint lampe inde i stuen. Jeg har ikke særligt meget forstand på lamper, og ville nok ikke være gået med til det, under normale omstændigheder. Jeg syntes i stedet vi burde fokusere på at lægge noget mere isolering i hjemmet. Så vi lavede et fair kompromis: hun får sin Le Klint designerlampe, og jeg får min isolering. Først når vi har sparet op til begge dele går vi i gang med, at lave hver sine forbedringer af vores fælles hjem.