Sådan stresser du af efter arbejde

    0
    48
    Slappe af

    Har du nogle gange svært ved at lade arbejdet blive på arbejdet? At lægge det fra dig, når du går hjem, så du kommer til at tage det med hjem? På den måde oplever mange, at de bliver ved med at arbejde videre derhjemme – inde i hovedet – og de får problemer med at slappe ordentligt af. Derfor er det rigtig godt at lære sig selv at kende – at forstå, hvad der giver dig energi, og hvad der tager energi fra dig. Men når først du har lært det at kende, kan du begynde aktivt at hente energi til dig selv efter hårde dage og blive bedre til at koble fra, når arbejdsdagen er omme.

    I denne artikel bringer vi inspiration til, hvordan du kan eksperimentere med at stresse af efter arbejde. Men det er vigtigt at huske på, at det kun er inspiration, og at det ikke virker for alle. Samtidig er det vigtigt at understrege, at hvis du oplever stress i en mere alvorlig grad, så er det vigtigt, at du opsøger din egen læge til en samtale om mulige behandlingsforløb, samt hvordan du får professionel hjælp. Hvis du imidlertid blot mangler inspiration til at koble fra, får du nogle gode idéer herunder.

    Bevægelse, sport og motion – gerne med mennesker, du holder af

    Når du har fået fri fra arbejde, er det godt for nogle at trække stikket helt ud og bare slappe helt og holdent af. Andre derimod ”slapper af” ved at bevæge sig. Det kan være en god idé at eksperimentere med at lægge noget fysisk aktivitet ind lige efter arbejde. Det kan skabe et rigtig godt afbræk i det arbejdsflow, der kører i dit hoved, og som har kørt hele dagen. Fysisk aktivitet kan være mange ting – det behøver langtfra være et maraton hver dag efter arbejde.

    Det kan sagtens være, at du vælger at tage cyklen til arbejde i ny og næ. Så får du en dejlig cykeltur om morgenen, der adskiller privatliv fra arbejdsliv, lige såvel som du får en cykeltur om eftermiddagen, der adskiller arbejdsliv fra privatliv. Det kan være en tur, hvor du renser hovedet og lukker stille og roligt ned for alt, der er sket i løbet af dagen, og åbner op for alt, der kommer til at skulle ske på privatfronten.

    Ud over cykelturen kan du tage i fitnesscentret, du kan tage ud at løbe en tur, men du kan også holde dig til de mildere og mere rolige aktiviteter, såsom yoga, hvor du også får en god portion meditation med, som også er godt til at koble af med. Du kan også svømme en tur i svømmehallen, og for at komme helt ned i gear, så en tur i spabad til sidst.

    Gå en lang tur i skoven eller langs vandet

    Når du skal koble af fra computerskærm og tastatur, så kan det være en god idé at opsøge nogle af kontrasterne til det, du har gjort hele dagen. Det har været stillesiddende arbejde, i et kontormiljø, hvor der måske ikke bliver luftet ud så tit, som der burde, du har siddet og kigget ind i en skærm lige foran næsen af dig. En god kontrast til alle disse ting er naturen – for eksempel at gå en tur i skoven. Herude får du frisk luft, du kigger langt frem for dig – ikke på en skærm – og du bevæger dig og bruger kroppen, dog uden at stresse kroppen unødigt. Og det er ingen undskyldning at lade være med at tage i skoven, bare fordi du ikke har regnjakke og regnbukser. Der er et hav af lækre muligheder, når det kommer til overtøj. Der er bl.a. regntøj til herrer og til damer i alle mulige forskellige farver og designs. Regntøj til herrer og familiens andre medlemmer kommer naturligvis i forskellige materialer, pasformer, størrelser – så du kan få lige det, der passer til dig, og så kan du komme af sted ud i naturen. Også selvom det regner!