Stiltips til den modebevidste mand

    0
    71

    Hvis du går op i mode og samtidig er på udkig efter et par gode råd til hvordan du ser skarp og moderne ud, så kommer her 5 gode tips til dig.

    Neutrale farver

    Det er de færreste der ejer en farvestrålende garderobe – tværtimod. De fleste går i neutrale farver som sort, grå, hvid og blå, og det er med god grund. Disse basisfarver går nemlig aldrig af mode, og derfor kan du roligt investere i tøj og tilbehør i netop denne sid af farvespektrummet. Tag eksempelvis et kig på Son of a Tailor, som tilbyder T-shirts, der på bedste vis lever op til tidens modetendenser.

    Klassisk elegance

    Det har aldrig slået fejl at være lidt fin på den. Om du skal til jobsamtale, på date eller bare ønsker at imponere resten af middagsselskabet med dit outfit, så er blazer altid på sin plads. Hos Tiger of Sweden får du ikke kun lækre blazere til herrer – du får også jakkesæt, slips, bælter og meget mere. Du kan vælge at gå hele vejen, og iklæde dig hele sættet, eller du kan nøjes med blot at tilføre et elegant præg i form af et slips til skjorten eller et klassisk læderbælte.

    Tilbehør på farten

    Det er de færreste, der anser accessories som en egentlig del af outfittet. Men selvom vi kalder det ”tilbehør”, skal det ikke ses som noget separat og adskilt fra resten af tøjet. Der er god grund til at overveje om din taske, pung eller kortholder passer til eksempelvis din jakke eller dine sko. Ønsker du at opnå din helt egen stil, der er karakteristisk for netop dig, handler det nemlig i høj grad om dit helhedsudtryk. Derfor er det vigtigt at huske på, at accessories vægter lige så højt som resten af dit tøj, og derfor kan det være en god idé at udvælge sig ét slags materiale, eksempelvis læder, som så går igen og er karakteristisk for dig og din garderobe.

    Sociale medier som inspiration

    Det kan nogle gange være svært at finde inspiration, hvad stil og mode angår. Et godt råd er at bruge sociale medier såsom Facebook og Instagram til at udforske tidens modeunivers og de nyeste tendenser indenfor dette univers. Gennem disse medier får du rig mulighed for at følge de storedesignere, berømtheder og bloggere, og på den måde blive inspireret af deres stil. Det smarte ved eksempelvis Instagram er, at der meget ofte af profilerne selv bliver linket til de mærker eller butikker deres tøj er fra. Så gå på opdagelse på de sociale medier, og bliv inspireret af de tusindvis af forskellige opslag.