Valentinsgaven til hende

    0
    43

    Er det lige gået op for dig, at det snart er tirsdag den 14. februar, altså dagen hvor mænd verden over er halvt tvunget til at give deres udkårne en speciel oplevelse eller gave, og du har fuldstændig svedt det ud og står nu uden gave eller ideer?

    Frygt ej kære mand, der er aldrig et problem så stort, at det ikke kan løses med en kvindes ekspertise. Husk forresten på dette, når du i fremtiden møder forhindringer på din vej.

     

    Nøgleordet til at komme helskindet igennem Valentinsdag er: forkælelse!

    Forkæl, forkæl og forkæl hende atter en gang. Hun vil tilbede dig og blive påmindet om, at du altså er den skønneste mand på denne jord, og hun er heldig, at det netop var hende, der fik lov at løbe med den store præmie, altså dig. Det handler ganske enkelt om, at få hende til at føle sig speciel, men samtidig er det essentielt, at hun igen indser, hvor heldig hun er at have netop DIG ved sin side.

     

    Vær romantisk

    Sørg nu for guds skyld for at være romantisk. Hvis du normalt ikke er romantisk anlagt, er dette en god mulighed for at vise din bedre halvdel, at du rent faktisk godt kan finde ud af at arrangere oplevelser, som alle de charmerende mænd formår i diverse chick flicks. Du må gerne være cheesy. Det er lidt sjovt, hvis det hele bliver kørt en tand for langt ud, hvis I ikke normalt er et af de par, der lægger kyssebilleder ud på Instagram, eller sidder og fletter fingre over middagen med stearinlys.

    Find på noget der matcher Jeres begge behov og interesser, så kommer dagen til at forløbe bedst.

     

    Prikken over i’et

    Har du lyst til at forkæle din udkårne og vise hende din kærlighed på en materiel måde, så er dette absolut heller ikke forbudt. Hun vil elske at kunne vise veninderne og kollegerne, hvordan højt hendes mand elsker hende, og inderst inde vil hun faktisk gerne blære sig med dig, fordi det selvfølgelig er Jer, der har det bedste parforhold i omgangskredsen. At kunne bevise dette i form af en gave udvekslet mellem Jer, er en let løsning på problemet.

    Du behøver ikke bringe det store skyts frem. Find noget enkelt du ved, hun vil værdsætte. Smykker er det klassiske bud. Selvom det er meget traditionelt at give et par øreringe i gave, så er det altså altid et hit hos kvinderne. Det er ikke kvantefysik at finde et sæt, hvor billige halskæder og øreringe findes i fantastisk kvalitet.

     

    Jeg lover dig, at hun vil elske hvilken som helst form for forkælelse på denne dag. Så kom i gang med at få ideer til, hvad din bedre halvdel vil finde fantastisk.